Château Barbeiranne, Cuvée Camille

Château Barbeiranne, Cuvée Camille

Oprindelse: Frankrig - Provence - Cotes de Provence
Druer: 60% Grenache, 30% Cinsault , 10% Rolle
Årgang: 2008
Type: Rosévin
Indhold: 75.00 cl.
Alkohol: 12,5%

Status: På lager

1 stk. 159,75 DKK
Læg varer i kurven Læg i kurv

I Provence, mellem Toulon og St. Tropez, ligger det skønne Château Barbeiranne. Her sørger den kompetente vinmager, Marie Noëlle Febvre, for at lave aromatiske Provence vine af høj kvalitet.

Området og producenten:
Château Barbeiranne's 34 hektar vinmarker ligger i de lave sydfranske bjerge "Massif des Maures". Den stenede, ler- og kalkholdige jord er ideel til dyrkning af druer, idet ler har evnen til at holde på fugt. Sten og kalk gør jorden veldrænet og tillader vinstokkene at udvikle et dybt rodnet.
Solen, varmen, jordbundsforholdene og en kølende brise fra middelhavet giver, sammen med de i gennemsnit 40 år gamle vinstokke, de perfekte betingelser for at opnå sunde, fuldmodne og koncentrerede druer.

Vinen:
Denne rosé består af 60 % Grenache, 30 % Cinsault og 10 % Rolle. Alle druerne er høstet manuelt fra 40 år gamle vinstokke med lavt udbytte. Druerne sorteres 2 gange, først i marken og derefter ved ankomst til vinificationshuset.
Druerne macererer i rustfri ståltanke indtil mosten har fået farve nok fra skallerne. Så presses druerne og mosten gæres på franske egetræsfade, og lagres efterfølgende 6 måneder på samme fade. I de 6 måneder ligger vinen "sur lies", hvilket sammen med fadet giver en mere kompleks smag og mere fylde.

I glasset:
Château Barbeiranne Cuvée Camille er en kompleks rosé med en smuk svagt rosa farve og en elegant duft af vanille, fersken, skovjordbær og kaprifolium. Smagen er rig og fyldig med strejf af lakrids og ristede toner fra fadlagringen. "Un rosé gastronomique."

Fantastisk som ledsager til salat, grillet fisk med sauce, lyst kød og bløde, cremede oste såsom gedeost.

Serveres ved 8-10°C
2009 | webdesign by growhouse growhouse