Caro, DBR (Lafite)/Nicolas Catena

Caro, DBR (Lafite)/Nicolas Catena

Oprindelse: Argentina - Mendoza
Druer: Cabernet Sauvignon 66%, Malbec 34%
Årgang: 2003
Type: Rødvin
Indhold: 75.00 cl.
Alkohol: 14%

Pressen
Årgang 2003:
Int. Wine Challenge 07: Sølv
Wine and Spirits: 94 point
Wine Enthusiast: 92 point
Wine Spectator: 90 point

Status: Ikke på lager

1 stk. 299,00 DKK

Før: 339,00 DKK


Det bedste fra to vinkulturer i én vin. Her forenes to familier, to druer og to lande til én kult-vin. Kun produceret i begrænsede mængder.

Området og producenten:
I 1999 kom et team fra Domaines Barons de Rothschild (Lafite) med Christophe Salin i spidsen, på rejse tilbage fra Los Vascos i Chile mod Frankrig til Mendoza i Argentina. Holdet var ikke på udkig efter en ny partner i Sydamerika, men fra en fælles bekendt havde de hørt rygtet, der over hele verden havde spredt sig som ringe i vandet om "en hvis" Nicolas Catena\'s argentinske vin. Ham ville de træffe. Nicolas arrangerede en vertikal smagning for dem med Cabernet Sauvignon og Malbec. Da Christophe smagte 1993 Catena Cabernet Sauvignon, blev han slået af vinens elegance og interessen for at prøve Malbec blev samtidig vakt. Under besøg på forskellige vingårde afslørede Nicolas sin store beundring af Lafite til Christophe. Det blev begyndelsen på et venskab baseret på gensidig respekt og beundring.

Få måneder senere mødtes Baron Eric de Rothschild og Christophe med Nicolas og Laura Catena i New York, hvor de over en Lafite 1983 udvekslede ideer. Man fandt sammen om en vin efter flere forsøg. Da vinen skulle frigives i oktober 2002 stod spørgsmålet stadig tilbage, hvad skulle vinen hedde. Under en frokost i Paris foreslog Eric de Rothschild navnet Caro, som forende Catena og Rothschild navnene. Nicolas insisterede på at Rothschild skulle stå først, men baronen sagde:" Jeg kan lide Caro, det kalder min italienske kone mig hjemme." På italiensk betyder caro, kære. Caro var dermed godkendt.

Vinen:
Druerne Cabernet Sauvignon og Malbec er høstet manuelt i den sidste uge i marts og i den første uge i april. 1/3 af druerne kommer fra vinstokke, der er mere end 50 år gamle. Vinen fremstilles hovedsageligt af Cabernet Sauvignon, tilsat en anelse Malbec for mere fedme og farve. Denne kombination giver en vin der kan drikkes ung, men også kan udvikle sig flot i kælderen. Den alkoholiske gæring foretages i ståltank, efterfulgt af malolaktisk gæring på egetræsfade. Vinen lagres efterfølgende i 18 måneder på franske egetræsfade fra Château Lafites eget bødkeri.

I glasset:
Caro, Domaines Barons de Rothschild (Lafite) & Nicolas Catena, Mendoza Argentina, fremstår med en intens mørkerød farve med purpur reflekser. Duften er en bred palet af røde og sorte bær fra skoven. Smagen er fornemt struktureret med fløjlsbløde tanniner. Her er noter af brombær og solbær i skøn forening med det lidt krydrede præg fra fadlagringen.

Dette er en perfekt ledsager til lamme og oksekød. Passer også fortrinligt til kraftfulde oste.

Serveringstemperatur 16 - 18 grader.

Pressen
Årgang 2003:
Int. Wine Challenge 07: Sølv
Wine and Spirits: 94 point
Wine Enthusiast: 92 point
Wine Spectator: 90 point

2009 | webdesign by growhouse growhouse