Marqués de Cáceres, Gran Reserva

Marqués de Cáceres, Gran Reserva

Oprindelse: Spanien - Rioja
Druer: Tempranillo, Garnacha, Graciano
Årgang: 2001
Type: Rødvin
Indhold: 75.00 cl.
Alkohol: 14%

Pressen skrev:
smagogbehag: 4 ud af 5 point
"92 point i Wine Enthusiast"
"90 point i Wine Spectator - Outstanding"

Status: På lager

1 stk. 249,75 DKK
Læg varer i kurven Læg i kurv

Gran Reserva er toppen af kransekagen i Rioja. Her tryller Marqués de Cáceres ét referencepunkt frem for hele distriktet. Smuk er et ord der kan bruges om denne vin!

Rioja - når tradition og fornyelse, bliver til harmoni.

Området og producenten:
En pioner i Rioja! Enrique Forner er foregangsmand for at rykke Rioja ind i det nye århundrede. Han har optjent sin ekspertise på de bedste slotte i Bordeaux. I 1970 grundlagde han så Bodegas Marqués de Cáceres i Cenicero by i Rioja Alta distriktet. Dette er det bedste underdistrikt i Rioja, hvor de bedste Tempranillo druer dyrkes og de mest elegante og delikate vine efterfølgende produceres. Han fik hjælp fra den bedste ønolog i Bordeaux; Emile Peynaud til at finde den rigtige ejendom, anskaffe de rigtige marker og få sat fornuftigt gang i produktionen. På bodegaen ligger der hundredevis af egetræsfade, mest franske, men også en anelse amerikanske fade. Emile Peynaud blev sidenhen afløst af sin elev, den nu verdenskendte ønolog Michel Rolland, der stadig er tilknyttet vingården. Stilen i vinene er med fokus på ren frugt, balanceret brug af egetræsfade og en stil der minder om en fusion af klassisk Rioja og Bordeaux.

Vinen:
Gran Reserva fremstilles af de bedste druer. Høstet fra få udvalgte parceller med et ekstremt lille udbytte og perfekt eksponering i forhold til solen. I de mest fremragende årgange udvælges disse parceller og vinen lagrer i op til 28 måneder på franske egetræsfade. Ved vinifikationen trækkes optimal kompleksitet ud af druerne, så vinen kan udvikle de fineste nuancer efter den lange fadlagring og den efterfølgende lange flaskelagring. Disse vine gemmes i de dybe kældre hos Marqués de Cáceres i op til 4 år inden de frigives til markedet. Nyd denne flaske, det er et pragteksempel på hvorledes Rioja skal smage!

I glasset:
Flotte brune nuancer og intens rød kerne i glasset. En kompleks duft vælter én i møde med delikat krydderi; vanille, nødder. Stor moden frugt; sorte kirsebær, brombær. Fylden i munden er et fyrværkeri af røde bær og den elegante tone fra fadet i baggrunden. Afslutningen vidner om at denne vin vil udvikle sig smukt i flasken.

En oplagt ledsager til vildt, kraftig oksekød og de bedste modne oste.

Serveres ved 16 - 18°C.

Pressen skrev:
smagogbehag: 4 ud af 5 point
"92 point i Wine Enthusiast"
"90 point i Wine Spectator - Outstanding"
2009 | webdesign by growhouse growhouse