Marqués de Cáceres, Crianza

Marqués de Cáceres, Crianza

Oprindelse: Spanien - Rioja
Druer: Tempranillo, Garnacha, Graciano
Årgang: 2006
Type: Rødvin
Indhold: 75.00 cl.
Alkohol: 13%

Status: På lager

1 stk. 99,75 DKK
Læg varer i kurven Læg i kurv

Fra en Pioner i Rioja, kommer denne topklasse vin. Ren frugt kombineret med 12 måneders fadlagring giver perfekt balance. Rioja - når tradition og fornyelse, bliver til harmoni.

Området og producenten:
En pioner i Rioja! Enrique Forner er foregangsmand for at rykke Rioja ind i det nye århundrede. Han har optjent sin ekspertise på de bedste slotte i Bordeaux. I 1970 grundlagde han så Bodegas Marqués de Cáceres i Cenicero by i Rioja Alta distriktet. Dette er det bedste underdistrikt i Rioja, hvor de bedste Tempranillo druer dyrkes og de mest elegante og delikate vine efterfølgende produceres. Han fik hjælp fra den bedste ønolog i Bordeaux,Emile Peynaud til at finde den rigtige ejendom, anskaffe de rigtige marker og få sat fornuftigt gang i produktionen. På bodegaen ligger der hundredevis af egetræsfade, mest franske, men også en anelse amerikanske fade. Emile Peynaud blev sidenhen afløst af sin elev, den nu verdenskendte ønolog Michel Rolland, der stadig er tilknyttet vingården. Stilen i vinene er med fokus på ren frugt, balanceret brug af egetræsfade og en stil der minder om en fusion af klassisk Rioja og Bordeaux.

Vinen:
Denne Crianza er fremstillet på 85% Tempranillo, iblandet mindre mængder af Garnacha og Graciano, for øget kompleksitet. Vinen behandles nænsomt i kælderen med et minimum af indblanding for at fremhæve marken og druens karakter. Vinen lagres i 12 - 14 måneder på egetræsfade, mest fransk eg. Efter endt fadlagring aftappes vinen og hviler i minimum 12 måneder inden Marqués de Cáceres frigiver den til salg.

I glasset:
Klar rubin-rød farve med en frisk frugt bouquet. Der er noter af friske røde bær og vanille fra fadlagringen. Medium fylde i munden med bløde tanniner. Man fornemmer fadet som en behagelig partner til den bløde frugt. Afsluttes af en kølig balanceret eftersmag.

En perfekt ledsager til fjerkræ, grillet lyst kød og oste.

Serveres ved 16 - 18°C.
2009 | webdesign by growhouse growhouse