Klein Steenberg, Sauvignon Blanc

Klein Steenberg, Sauvignon Blanc

Oprindelse: Sydafrika - Constantia
Druer: Sauvignon Blanc 100%
Årgang: 2009
Type: Hvidvin
Indhold: 75.00 cl.
Alkohol: 12,5%

Status: På lager

1 stk. 89,75 DKK
Læg varer i kurven Læg i kurv

En fremragende Sauvignon Blanc fremstillet af det ældste vinhus i Constantia Valley Sydafrika. Gennem de seneste år kåret til den bedste producent af Sauvignon Blanc i Sydafrika!

Området og producenten:
Steenberg er det ældste vinhus i den maleriske Constantia Valley, som anses for at være Sydafrikas bedste vindistrikt. I 1990 blev huset Steenberg overtaget af Johannesburg Consolidated Investments, som straks begyndte restaureringen af vinmarker og huse, så farmen i dag fremstår som et mønsterbrug. Jorderne blev oprindelig givet til den navnkundige enke Catharina Ras, som var indvandret fra Lübeck. Fra 1695 var ejendommen i familien Russow Louw's eje i næsten 300 år, inden den blev solgt til JCI. Vinmarkerne har de seneste år gennemgået en sund genplantning.
Manager John Loubster har en klar holdning til, hvordan man producerer vine i verdensklasse: gode vinmarker, godt klima og derefter give de enkelte druer lov til at udtrykke hvad de gør bedst.

Constantia Valley anses for at være Sydafrikas bedste vindistrikt. Vinmarkerne er anlagt på sydøst- vendte skråninger mod det kølige Atlanterhav. Det milde klima med kølige vinde fra havet og den sikre sol giver de bedste vækstbetingelser for vinstokkene. Regnen, som falder i løbet af vinteren gør, at kunstvanding i Constantia Valley kun benyttes sparsomt i særligt tørre perioder.

Vinen:
Denne vin viser, den store viden Steenberg har om druen Sauvignon Blanc. Den er sammensat af vin fra op til flere parceller, de er høstet separat for, at give hver sit særpræg til vinen. En parcel tilfører krydderi, en anden eksotisk frugt og en tredje mineralitet. Ved at vinificere disse separat og blande dem til sidst, får Steenberg den ønskede kompleksitet frem i vinen. Druerne er høstet i slutningen af februar fra 7 - 18 år gamle vinstokke.

I glasset:
Dette er en frisk tør Sauvignon Blanc med masser af god frugt. Duften er præget af hyldeblomst og frisk græs. Smagen er super elegant og meget ekspressiv med noter af passionsfrugt og hyldeblomst.

Dette er en fremragende ledsager til fiskeretter, salater og et udvalg af milde oste.

Serveringstemperatur 8 - 10oC.
2009 | webdesign by growhouse growhouse