Esers Riesling, Qba Trocken

Esers Riesling, Qba Trocken

Oprindelse: Tyskland - Rheingau
Druer: Riesling
Årgang: 2009
Type: Hvidvin
Indhold: 75.00 cl.
Alkohol: 11,5%

Status: På lager

1 stk. 79,75 DKK
Læg varer i kurven Læg i kurv

Fra en af de mest berømte regioner i Tyskland har vi nu fået en af de unge stjernefrø i vort sortiment. Christoph Eser arbejder stadig sammen med sin far på ejendommen der er beliggende i den smukke by Oestrich-Winkel. Her har de til huse en ejendom der dateres tilbage til 1894 hvor der gennem alle årene har været produceret vin. Denne villa har en dyb kælder der har de perfekte forhold til fremstilling af vin med god kølighed og optimal fugtighed. Eser domænet ejer 10 hektar med vinmarker omkring byen, heraf er de 80% tilplantet med Riesling, resten med Pinot Noir og Blanc.

Riesling druen kommer oprindeligt fra Rhinedalen hvor man har sporet den tilbage mere end 700 år. Den regnes i dag for en af de vigtigste druer i verden. Rheingau regionen er beliggende lige hvor floden Rhein drejer blidt fra øs til vest og derfor er alle riesling druerne plantet optimalt på varme sydvendte skråninger lige ned til floden. Alle disse faktorer er med til at gøre Rheingau til det måske bedste voksested for riesling druen i verden.

Vinen er efter tyske forskrifter tør, men efter danske kan den opfattes halvtør, men med en fin balance. Vinen har et restsukkerindhold på 8,2 gr./liter. Druerne til denne tørre Riesling er høstet på stenet god jord og høstet ved god modenhed. Efter høsten er hele vinifikationen foretaget på ståltank.

Dette er en tør Riesling med blomster og frisk duft af æble og grønne druer. Smagen er pænt balanceret mellem en let sødme og god tør frugt i eftersmagen.

Anbefales til hvidt kød, fine grøntsager som asparges og artiskokker. Også en pragtfuld vin hvis man trænger til et køligt glas uden noget at spise.
2009 | webdesign by growhouse growhouse